Saigon
Indhold 
SaigonNha TrangHueHanoi 1Sa PaHanoi 2Cat BaHanoi 3 Hoi AnAfslutning
Saigon

Vietnam 2009

English version


Torsdag 2. juli

Så ankom vi til Saigon efter 15 timers rejse. Vi fik hele 3 måltider undervejs. Fra København til Bangkok er der 8645 km, og fra Bangkok til Saigon er der sikkert 1355 km, så vi har netop lavet en kvart jordomrejse. Vi blev hentet i Saigon af Hoang og Thang. Vi er blevet indkvarteret på Hotel Orion (kørt i taxa hertil af Hoang og Thang). Der er en voldsom trafik her, mest af knallerter. De kører i hele vejens bredde, og man skal have tungen ret i munden. De har en god varme her, vi er nok på 32 grader, men efter at have hvilet i 15 timer er vi klar til eventyr. De har heldigvis også tænkt på aircondition, så vi kører med 17 grader på værelset. Vi har lige været ude at se det Gl. Præsidentpalads, som nu hedder Uafhængighedsmuseet. I parken foran museet så vi den tankvogn, som kørte gennem gitterporten den 30/4 1975 og betød afslutningen på ”Amerikaner Krigen”. Vi havde også en guide, som talte meget hurtigt på gebrokkent engelsk, men vi kom igennem hele historien på den måde. På hjemturen var vi forbi et supermarked (Big C) 200 mtr. fra hotellet, hvor vi købte øl, kiks og ost til togturen i morgen. Vi var ude at spise kl. 19:00, vi var inviteret af Cheu, som var på besøg i Danmark i maj måned. Fremragende fiskemiddag med tigerrejer, blæksprutter, snegle, fiskesupper, osv. Gourmet for fiskespisere. Men desværre skal vi tidligt op i morgen.

Billede fra vores vindue. Billedet snyder, da trafikken var 5 gange så slem !

Statue af Ho Chi Minh på Uafhængighedsmuseet:

Vores hurtigt snakkende guide på Uafhængighedsmuseet:

Det smukkeste værelse på Uafhængighedsmuseet:

Det smukkeste værelse på Uafhængighedsmuseet igen:

2 smilende guider på Uafhængighedsmuseet

Middag med Cheu:



Fredag 3. juli

Vi skulle tidligt op, for vi skulle nå at se en masse inden vi forlod Saigon. Først gik turen til Cu Chi tunnelerne. Det var utroligt spændende at se disse minder om Amerikaner Krigen. Flere på holdet prøvede at gå igennem de meget smalle tunneller, og de kunne berette om meget trange, lave tunneller med flagermus svirrende om hovedet. Vi prøvede også at skyde med maskingevær, og det lyder øresønderrivende højt kan vi godt hilse og sige. Derpå kørte vi til Tay Ninh med Cao Dai bevægelsen. Desværre kom vi for sent til indmarchen, men så dog det meste af deres messe. Vi kørte nu til Tam’s mors restaurant, igen fremragende mad og endda fremragende underholdning. Tams mor er både en god kok og en god sanger. Virkelig god mad og adskillige øl til at skylle den ned med til kun 45 kr. Hjem og hurtigt i bad og så ud at spise igen, denne gang hos Hoang. Vi skulle desværre skynde os, for vi skulle jo gennem Saigons myldrende trafik til banegården for at nå toget kl. 19.40. Vi nåede det heldigvis og fik rigtig gode 4-køjs kamre. Heldigvis havde vi provianteret med kiks og drinks og sad og hyggede os til kl. 12. Vi skulle jo op igen kl. 5 om morgenen, da vi skulle ud i Nha Trang kl. 5:30. Desværre kom vi i første omgang til det forkerte hotel og spildte lidt tid. Det var ikke så godt for familien Nørfeldt, som havde bestilt dykning kl. 7:30. De nåede det, men ikke morgenmaden.

Den første morgenmad i Vietnam:

Hele flokken samlet i Cu Chi:

Lasse skyder i Cu Chi:

Guiden kryber i skjul i Cu Chi:

Preben gør det samme (kom hurtigt op igen !):

Tunnellerne i Cu Chi:

Frokost hos Tam's mor:

Middag hos Hoang:

Togturen til Nha Trang:

Video fra Cao Dai.