Hanoi 2
Indhold 
SaigonNha TrangHueHanoi 1Sa PaHanoi 2Cat BaHanoi 3 Hoi AnAfslutning
Hanoi 2

English version


Mandag 13. juli

Vi ankom til vores hotel Camellia4 kl. 6:30 og fik morgenmad, blev vasket og gjort klar til at komme af sted kl. 9:00. Desværre er vi tyfon-ramt, så det regnede voldsomt på hele køreturen ud til en fabrik, hvis direktør er Thang og er storebror til Kien Anh, som vi mødte tidligere. Fabrikken er støttet af DANIDA og den danske stat. Det er altså et udviklingsprogram for en lille by med 3000 indbyggere. Da vi ankom kl. 10:00 startede vi med at få vand og frugt, medens vi ventede på, at regnen skulle holde op. Det gjorde den dog ikke, så vi kørte hen til en restaurant, hvor vi fik en fremragende frokost (mindst 7 retter !) og fabrikken betalte. Vi skulle sidde på gulvet som det sig hør og bør i Vietnam undtagen de ældste, som fik stole. Til frokosten ”Halida” og til slut grøn te. Da det stadig regnede, besluttede vi os til at besøge værkstederne i landsbyen alligevel. Først skulle vi lige se byens pagode, som er et religiøst samlingspunkt for landsbyen, derpå besøgte vi et tempel til minde om grundlæggeren af landsbyen. En 84-årig boede i templet og havde gjort det i 14 år. Vi var heldige at få lov at se det allerhelligste nemlig statuen af grundlæggeren, som den 84-årige viste frem med stor stolthed. Så var tiden inde til at besøge adskillige værksteder, de fleste arbejdede i træ bl.a. fremstilling af Budhaer, heste, o.l. Rigtig spændende alt sammen. Til slut fik vi alle en gave af fabrikken. Kl.15:00 kørte vi hjem igen og var hjemme ved hotellet kl. 16:00, bortset fra dem der havde ærinder i byen (jakkesæt, bælter, shorts, osv.) Nu har vi fred indtil kl. 20:00, for da går vi ud for spise middag. Vi har valgt ”Little Hanoi” igen, da de serverer fremragende mad.

Velkomst på fabrikken ved Kien Anh:

Thang og Kien Anh:

Gratis frokost på restauranten:

Den lille landsbys pagode - læg mærke til 2 dåser med danske småkager:

Det allerhelligste rum åbnet af 84 år gammel kustode. Vi ser en statue af grundlæggeren af landsbyen:

Masser af træhåndværk i den lille landsby:

Trafikkaos i Hanoi: