 |
Tirsdag 21 april
Efter 16 timers togtur, var vi i Da Nang kl. 14. Bilen, som hotellet havde sendt af sted for at hente os, var der præcist. Jeg havde misforstået Tao fra Hanoi. Hun havde sagt, at hun kom kl. 10 PM, men jeg havde opfattet det som kl. 10 om formiddagen. Det undrede mig, at hun ikke ventede på os på banegården, men jeg fandt senere ud af, at hun ville komme kl. 22. Alle har lejet cykler, så vi er klar til den store cykeldag. Vi bliver afhentet af Anh kl. 9.00 og skal på tur til øerne i floddeltaet. Vi fandt et godt spisested på havnen. I morgen vover vi os ud i trafikken på cykel.
Undervejs holder toget, og man har mulighed for at stige ud for at handle. Det gælder bare om, at komme tilbage til toget i rette tid!
Onsdag 22 april
Det er den store cykeldag. Anh har lovet at føre an. Robert og hans lille søn på 3 var også med. Vi cyklede ned til havnen og lejede en båd. Sejlturen tager ca. 15 minutter, og der er mange spændende ting at se på undervejs. Vi lagde til ved bådværftet. Første stop var et træskæreri. De laver alt fra tykke Buddhaer til smarte liggestole. Så op på cyklerne igen. Nu gik turen igennem et spændende landbrugslandskab. De fleste er ret fattige og her er også tit oversvømmelser. Folk var meget interesserede i os. Børnene råbte os an på engelsk og de voksne hilste smilende. Vi fik et fint indblik i, hvordan almindelige vietnamesere lever. Sidst på turen fik vi lejlighed til at smage friskpresset saft fra sukkerrør. Det smagte rigtigt dejligt. Efter 3 timers cykling var vi tilbage ved båden igen. Vi sejlede en anden vej tilbage, hvor man rigtigt kunne studere lokale fisketeknikker. Tilbage på fastlandet igen var der lækker frokost på "Sølv" Thaos regning. Vi lavede selv små rispapirspakker med lækkert indhold. De smagte pragtfuldt. Derefter var der dømt shopping. Vi købte silke hos Tom Tom og derefter besøgte vi sølvbutikken. Resten af eftermiddagen var afslapning . Vi spiser hos Luu i aften.
Cykeltur på vej til An Bang strand
Træskæreri
Fisker på Hoi An river
Pludselig lå der presenninger på vejen. De blev brugt til at tørre ris, peanuts og rodfrugter. Læg mærke til de søde børn med skoleuniformer på
Torsdag 23 april
Vi blev afhentet på hotellet i taxa og kørt til en havn fyldt med meget store speedbåde. Sejlturen var flot, men det kan nok være at båden hoppede meget på vandoverfladen. Vel ovre på øen fik vi en tur rundt i den centrale by. Vi så pagoden og alle boderne. De første gange jeg besøgte øen, var der næsten ingen andre turister, men nu er den ved at være lidt overrendt. Efter byen blev vi sejlet til en pragtfuld strand med palmer og liggestole. Thao fik startet på at lære at svømme. Lissi er en øvet svømmelærer. 7 børnebørn har hun lært kunsten. Efter en god frokost gik turen tilbage til Hoi An. Vi besøgte silkefabrikken. Et sted hvor de sælger skræddersyet tøj og laver silkekunstbroderi, men hvor de også viser, hvordan silketråden og det vævede stof blev fremstillet i gamle dage. Elisabeth faldt for en smart silkejakke, der kan vendes. Kl. 17 gik vi til Luu's hus for at se på undervisning i engelsk. Hun har en lille privatskole for indskolingsbørn. De sang sange for os, og vi gjorde gengæld med et par danske. Vi var i god tid, så vi gik igennem byen. Elisabeth var lige en tur omkring sølvsmeden for at bestille en ring. Vi nåede også en forfriskning på havnefronten. Vi blev hjerteligt modtaget af familien Sy. Sy's søn Phuc havde lavet manden og en anden søn Thien serverede. Andre folk fra byen stødte til senere. Knud, Doris, Lissi, Henning og Elisabeth tog en taxa hjem. Thao og jeg cyklede. Vi var hjemme samtidigt. Mange indtryk på en festlig dag.
Vi besøger Champ Island. Lissi giver underviser i svømning
Havnen i Hoi An
Luu underviser indskolingsbørn.
Besøg hos Luu. Elsebeth fører an.
Fredag 24 april
Vi kørte til Da Nang - Village of Hope i en lejet bil. Village of Hope er en døveskole, samt et hjem for udsatte børn. De døve bliver undervist på skolen, mens de almindelige børn går i skole i Da Nang. Opholdet stopper, når børnene bliver 18 år, men man hjælper dem med at finde arbejde. Hvis de er dygtige nok, får de hjælp til at komme på universitetet. Det var en vietnamesisk kvinde, som var gift med en amerikansk soldat, der startede skolen efter krigen. Skolen financieres af donationer fra hele verden dog mest USA og Japan. Vi blev modtaget af vicedirektøren, som vi kunne stille spørgsmål til. Det var interessant at overvære undervisningen og få et lille indblik i, hvordan de lærer tegnsprog. Ud over danskerne og Thao var også Luu, hendes datter Chau og dennes kæreste med på turen. Chau er døv og har selv gået på skolen. Hendes ven har aldrig fået undervisning. Thao er meget lærenem, og det tog hende ikke længe at lære en masse tegn. Vi så også sovesalene. Børnene sover 2 og 2 i sengene. Der bor 150 personer på skolen heraf er 20-25 døve. For tiden havde de også nogle meget gamle mennesker boende, hvis plejehjem pt. var under ombygning. Kl. 11 er der frokost, så vi spiste sammen med børnene i spisesalen En frokost om dagen kan ikke gøre det, når så mange inviterer, så vi kørte tilbage til Hoi An for at spise endnu en frokost i Maos hjem. Det var igen utroligt lækker mad. Derefter skulle der prøves tøj. Noget af det passede perfekt. Resten bliver passet til nok en gang, så vi kan hente det søndag. Vi var også en tur rundt om "Sølv Thao" for at hente smykker. Resten af eftermiddagen var afslapning bl.a. ved poolen. Thao fik endnu en svømmetime af Lissi. Hun gør fremskridt! Aftensmaden var hos Diem og Robert. Robert hentede os på motorcykel. Thao kørte også. Lissi og Doris sad bag på. De andre cyklede. Der var også andre gæster, da vi nåede frem. Vi fik en dejlig middag på tagterrassen. Det begyndte at regne. I begyndelsen meget lidt, men det udviklede sig til en rigtig tropisk byge, så vi flyttede indendørs. Vi lånte regnfrakker til hjemturen. Endnu en dejlig dag med mange indtryk.
Strandtur klokken 6.00 morgen. Thao og mig
Besøg på Village of Hope
Børnene hygger sig i skyggen i Village of Hope
Undervisning på Village of Hope
Thao er dygtig til at jonglere med en bold
Lørdag 25 april
Vi startede fra hotellet kl. 9. Maos riskagefabrik var målet. Det gik nemt at cykle, da der ikke er så mange mennesker på gaden på det tidspunkt. Alle syntes, at hans riskager smagte godt. Vi fik nogle stykker og købte også nogle. Mao serverede god riste. Derefter cyklede vi lidt rundt og endte ved sølvbutikken. Doris fik rettet sine sølvøreringe til. Vi fik lov til at parkere cyklerne ved Thaos butik og gik på sightseeing. Senere hyggede vi os ved swimmingpoolen. Det var tid til Thaos svømmelektion - nu med flot badering! Thao gør store fremskridt. Vi nåede også lige at aftale, hvad vi ville synge til aftenens fest. Vi var 41 til festen heraf 6 danske. Vi startede efter den obligatoriske forsinkelse. Det blev en underholdende aften med god musik og sang. Vietnameserne sang gamle og nye sange og selvfølgelig Hi Chi Minh sangen. Vi optrådte med "Kom maj du søde milde" og "Hvor skoven dog er frisk og stor". Især den sidste var en succes for de kender gøgen og syntes at det var sjovt at synge med på "kuk kuk delen". Festen sluttede kl. 23.
Henning og cykeltaxamand
Søndag 26 april
Min dag i Hoi An starter altid med at tage til stranden kl. 6 om morgenen. De andre ville hellere sove længe, så det blev kun Thao og mig. Nu er det sidste dag her i Hoi An. I morgen er det Hue. Vi kørte til An Bang stranden. Vi havde en smuk tur derud. Bønderne arbejdede i rismarkerne, så vi lavede fotostop. Vi var tidligt fremme ved stranden og fik gode pladser. Bølgerne var høje, men alle fik sig en tur i vandet. Der var frokost kl. 12, og så gik det hjemad til hotellet. Senere hentede vi de sidste ting hos skrædderen, og derefter så vi den gamle købmandsgård. Hoi An har tidligere været en stor handelsby, hvor skibene kom ind fra mange lande. Desværre sandede sejlrenden til så skibene ikke kunne sejle ind mere, så købmandsgården måtte flytte til Da Nang. Thao demonstrerede sine evner til at jonglere til med en speciel fjerbold, som hun "tæmmer" med fødderne lige som en fodboldspiller. Blomsterne til aftens værtinde blev hentet, og bagefter var der afslapning. Der var langt til Le Loys hjem, men med 2 motorcykler og cyklister med godt nattesyn, var det ikke et stort problem. Alle syntes, at det var spændende at spise siddende på gulvet. Endnu en dejlig dag var slut. I morgen er der afgang til Hue lige efter morgenmaden.