Hanoi 3
Indhold 
Cambodia Saigon Hoi An Hue Hanoi Mai Chau og Hanoi Sa Pa Hanoi 2 CatBa Tam Coc Afslutning
Hanoi 2


English version




Torsdag 7 maj
Vi ankom til vores hotel kl. 5 om morgenen. Jeg havde forberedt hotellet på, at vi havde en særlig status, så vi fik lov til at få vore værelser med det samme. De fleste gik i seng i 3 timer. Om formiddagen tog vi en taxa til Litteraturmuseet - "Det gamle universitet" grundlagt efter hovedstadens flytning fra Hoa Lu til Hanoi. Et universitet med stolte traditioner. Vi blev underholdt af musikere fra musikkonservatoriet, og det var også sjovt at iagttage de mange forskellige vietnamesere, der var taget til Litteraturmuseet for at lade sig fotografere. Der var børnehavebørn, lærerinder og elever der var færdige med grundskolen. Alle skulle de fotograferes i deres stiveste pus. Temperaturen er stadig meget høj. Tæt ved 40 grader. Bagefter gik turen til Kunstmuseet. Et meget populært sted. Derefter var det Armymuseet. Der var desværre middags lukket, men vi udnyttede ventetiden med at spise frokost på KoTo. Taxa tilbage til Armymuseet, hvor vi så film suppleret med et tableau, som illustrerede slaget om Den Bien Pu i 1953. Derefter så vi en tilsvarende forestilling omhandlende slaget om Saigon. Meget spændende og oplysende. Vi brugte også lidt tid på at se resten af museet. Alle var ved at være trætte, så eftermiddagen gik med afslapning undtagen for mig. Jeg brugte tiden på at sørge for, at vi kunne få et dejligt aftensmåltid på en tagterrasse.

Børnehaveklasselederne havde et farligt bøvl med at få alle til at stå korrekt :-)

Her er det en flok kvindelige lærere, der blev fotograferet.

Satyanuni (Budha) Tay Phuong Pagoden:

Stor kunst på kunstmuseet:

Fredag 8 maj
Vi havde besluttet, at køre en tur rundt om Vestsøen - på vietnamesisk "To Tay". Doris, Lissi og Elisabeth på motorcykel. Knud, 2 x Henning og Zandra (Fra Kenneths kontor) på cykel. Turen var 15 km. 10 km for at komme frem og tilbage, 5 km rundt om søen. En smuk tur midt i Hanoi. Første stop var en pagode, hvor der kommer mange for at bede. Man bringer offer i form af øl, blomster, matadorpenge, frugter og røgelsespinde. Man sætter sit offer på altret, beder og går væk ca. 1/2 times tid. Man vender så tilbage og kan derefter spise den del af offeret, der er spiseligt. Resten bliver brændt i specielle ovne ved siden af pagoden. Vi kørte forbi et stort vandland. Man kunne let blive fristet til at tage et bad i poolen. Temperaturen er stadig ca. 40 grader. Zandra fra Kenneths kontor kørte rask til selv om det var første dag, hun for alvor prøvede Hanois trafik. Vi spiste frokost på "Little Hanoi". Eftermiddagen blev brugt til afslapning. Vi var indbudt til aftensmad hos familien Tang. Der var sendt en bus ind for at hente os. Der var blevet lavet mad hele dagen, så det var en spændende middag, som blev indtaget i en flot ramme. Vi spiste nemlig i bedstemoderens hus, som var et slags tempel, hvor man ærede afdøde familiemedlemmer. Jeg kender mange i den familie. Især Bich, som jeg har kendt i 14 år. Hun er nu gift og har 2 børn. Vi blev kørt hjem igen i taxa. Han måtte sætte os af et stykke fra hotellet, for området er spærret af om fredag. Der var musik på hvert gadehjørne og mange folk i gaderne. Vi valgte dog at gå hjem i seng, for vi skal tidligt op i morgen. At spise middag i et tempel var en oplevelse.

På cykel i Hanoi. Det meste af gruppen ligger helt over til højre ved kantstenen. Zandra forrest. Derefter Henning, Knud og Lissi (Bag på en motorcykel).

Gadekøkken

Gadekøkken

Ofringsgave ved pagode

Lang cykeltur