Saigon
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHue Hanoi Tam Coc Mai Chau Sa Pa/Bac Ha Hanoi 2 CatBaAfslutning
Saigon


English version


Søndag d. 16. marts
Vi har haft et ganske hårdt program i dag. Vækkeuret ringede kl. 05.15, da vi skulle være klar til en lang tur ud af Saigon , og samtidig skulle vi pakke vores bagage og have det ind på Hennings værelse, som så var lejet en ekstra dag, så vi kunne komme i bad efter turen. Efter morgenmad i nærheden af hotellet stod vi klar til at tage af sted kl. 07. Lige inden afgangen fra hotellet, vrimlede det ind med vietnamesiske kvinder. Hennings bekendte Thu og en veninde, Houng og en veninde til mig fra min første besøg i Vietnam var med os. Første stop var Cu Chi Tunnellerne, der står som et mindesmærke over Vietnamkrigen. Der var rigtig mange turister derude, så det blev et besværligt besøg, for det var vanskeligt at komme til at se de forskellige torturinstrumenter demonstreret, og det var også vanskeligt at komme til at se – og slet ikke prøve- selve tunnellerne, men når man går der, sender man tankerne tilbage til alt det onde, der foregik. Cu Chi tunnellerne er bygget af Vietcong under franskmændenes besættelse, men stærkt udbygget under amerikanerkrigen. Det må have været et helved både for vietnameserne og amerikanerne, når man ser alle de måder, man kunne slagte hinanden på. Der er ca. 250 km tunneller. Der hvor tunnellerne var, var der ingen træer og buske. Amerikanerne smed orange gift ud, så al vegetion forsvandt. Men ingen tænkte på at det også dræbte mennesker. Der er i dag mange børn som er født efter 1975, da krigen var slut, som også har problemer med hørelse og ben. Det var interessant at se disse tunneller. Derefter gik det videre til Cao Dai Templet. Cao Dai er en religiøs bevægelse, som er sammensat af kristendom, hinduisme og budisme. Igen en meget lang tur ad forholdsvis små og ret dårlige veje. Masser af små byer undervejs, masser af små forretninger, og masser af trafik – mest motorcykler og scootere med familien på tur. I Cao Dai templet er der hver dag indmarch og ceremoni med sang og bønner kl. 12 og varer cirka 1 time , og masser af turister kommer for at overvære det flotte skue. Vi fik også plads og kiggede med i et stykke tid, fik taget billeder, og , derefter var det tid til frokost, som blev indtaget på en lille restaurant, som Henning benytter hver gang. Der var desværre så mange mennesker derinde, så vi blev henvist til et ganske varmt lokale, men maden var god! Det har været meget varmt i dag, så vi har stønnet noget, når vi har gået rundt i solen. Tilbage i Saigon håbede vi at nå tilbage, inden museet i det gamle præsidentpalads lukkede kl. 16, men det kunne vi desværre ikke. Det var her, at en nordvietnamesisk tank kørte igennem gitteret og afsluttede krigen 30/4 1975. Vi så præsidentpaladset udefra og fik det fotograferet, og derefter var det hen til et supermarked for at fouragere lidt til togturen i aften, som fra kl. 23 vil bringe os op midt i Vietnam. Lige nu er vi i gang med at tage bad og derefter er vi inviteret hen til Houng til aftensmad. Houng er Thuys søster. Thuy bor i Hanoi og hende møder vi senere.

Præsident palads indtil 1975
Cu Chi
Cu Chi

Cu Chi

Cu Chi

Mere om Cu Chi
Tay Ninh Cao Dai
Tay Ninh Cao Dai
Tay Ninh Cao Dai
Cao Dai
Mere om Cao Dai

Togtur fra Saigon til Da Nang