 |
Tidligt op, kufferterne pakket og afleveret i hotellets kuffertrum og klar til afgang kl. 07! Turen gik mod syd, og ud af Hanoi var trafikken enorm, og hasigheden tilsvarende lav. Især masser af motorcykler dominerer vejene, og der gik en rum tid, iden vi var ude af hovedstaden. Vi kørte en del tid på ret store veje, der mindede om motorveje, men folk stod inde ved vejsiden og ventede øjensynligt på en bus. opforLastbiler kørte i yderste spor, og ville trods mange opfordringer ikke trække ind i inderbanen, og så blev der overhalet indenom. Da vi havde kørt et par timer, dukkede de første bjerge op - bjerge, som i Halong Bay, der dukker op af ingenting som bakker - meget dekorative. Vores første mål var en lille by, som hedder Kinga, hvor vi lejede en båd, der blev gjort klar til vores gruppe med plasticstole, som vi kunne anbringe hvor på dækket, vi ville. Det var en meget smuk tur ind mellem bjergene og forbi en by, hvor livet udspillede sig med vask ved floden, rensning af grøntsager eller fisk, fik på vej på cykel, eller over en bro, der kunne svinges til side, så vi kunne komme videre igennem byen. Tilbage ved udgangspunktet var der gjort frokost klar til os, og derefter kørte vi videre til Vietnams største pagode, som blev indviet for nogele få år siden. Det var lidt af en rejse at komme hen til den - med en elbil, og at komme op igennem pagoden var også en større anstrengelse - op ad mange trapper, da pagoden ligger i flere niveauer. Den var storslået udsmykket hele vejen igennem, og der var masser af vietnamesere på besøg. Efter dette besøg var der ikke langt til det sted Hoa Luu, hvor Vietnams kejserrige engang havde deres hovedstad liggende, I anledning af tusindåret for Hanoi som hovedstad i 2010 har de lavet ny stor pompøs indgang til området. Efter dette besøg lejede vi cykler og kørte de sidste ti km. til Tam Coc gennem et meget smukt område mellem bjergene. Desværre var stien, vi kørte ad, meget, meget ujævn, så vi havde travlt med at holde os fri af huller i vejen og nød derfor ikke det smukke område så meget, som det havde fortjent. Fremme ved vores hotel, som ligger lige ud til en kunstig anlagt sø, var der tid til afslapning, inden vi mødtes til middag kl. 20. Vejret startede med at være meget diset, men i løbet af køreturen til Kinga blev det klarede, men solen har dog ikke været igennem. Det var vi ikke kede af, da vi gik op gennem den store pagode, for så ville det have været rigtig varmt at klare den tur.
Mere om Hoa Luu
Kinga
Tam Coc
Tam Coc
Vietnams største pagode
Fra cykelturen
Lørdag 29 marts
Kl. er kun 14.30, men jeg skriver alligevel dagens indlæg allerede nu, da det fælles programpunkt for denne dag fandt sted i formiddag. Den lille by Tam Coc besøges af rigtig mange turister - vietnamesere såvel som udlændinge, der kommer med det ene formål at sejle på en flod med tre bjergrotter. Det er en tur, der tager det meste af to timer, og naturen er enestående smuk imellem bjergene. Undervejs møder man hele tiden både med andre turister, hvilket naturligvis forstyrrer nydelsen, men det er også hyggeligt at vinke og smile til dem, man møder, og vietnameserne synes, det er meget dejligt at hilse på os, fornemmer man. Hennning sad og viftede med flag undervejs, og tilbage på landjorden, kom mange skolebørn løbende hen for at hilse på ham igen. I båden forsøger roeren, som for øvrigt det meste af tiden ror båden med fødderne, hvordan de så end kan gøre det - at sælge forskellige broderier, som de får om bord undervejs på turen. De sidder og ror bagved os og forsøger så at få os til at købe ved at sige madame, madame, indtil vi vender os. Henning havde dog indprentet os at lade som ingenting, hvis vi ikke vile handle, og det gik også fit. Vores roer kunne hurtigt mærke vores stålsathed , tav og roede os fint hjem igen! Derefter har vi bare en aftale om at mødes til aften, hvor vi tager ind til en lidt større by og spiser til aften. Lige nu er der vist siesta for de fleste, og senere vil vi nok gå en tur langs floden. Igen i dag startede det meget diset, og som man ser på billedet, er det igen i dag en dag, uden at vi ser solen, men ind imellem er den næsten igennem, hvilket får temperaturen til at stige endnu nogle grader, hvilket vi ikke har behov for. Vi har vejr til shorts, solbluse og sandaler! Dejligt, og meget passende på den dag, hvor man i Danmark går over til sommertid, så der fra nu af kun vil være 5 timeres tidsforskel.
Birgit og Grethe med en dame, der roer med benene
Bjerggrotte som vi sejler under
Videoklip fra Tam Coc. Højreklik evt.
Søndag 30 marts
Dagen i dag har bragt os i kontakt med rigtig mange mennesker. Vi vågnede op på hotellet i Tam Coc, hvortil der i aftes kom en masse gæster fra Thailand, så morgenmaden var indrettet efter thailandsk smag, men vi fik dog hver især, hvad vi kunne tænke os og var klar til afgang fra hotellet kl. 8. Vores første mål var Vietnams største katolske kirke, som befinder sig i Ninh Binh provinsen, hvor der er en meget stor katolsk befolkningsgruppe. Vi ankom til kirken i god til inden kl. 10, hvor højmessen skulle finde sted og kiggede os lidt omkring. Der var flere kirker i området og også en del bygninger, hvorfra der lød børnestemmer, der læste op i kor. De så straks nysgerrigt ud til os, og vi fik lov til at komme ind i et af lokalerne, hvor der sad ca. 60 børn, og vi fik dem til at synge en sang for os. Da de fik frikvarter, oplevede vi så vores stjernestund, for alle børnene var meget interesseret i kontakt med os. Først kastede de deres kærlighed på Henning, men inden længe var vi alle omsværmet af børn, som ville sige hello - det var det eneste, de kunne, undtaget meget få, der kunne en smule mere, men de ville så også have taget billeder, hvor de var på sammen med os. Efter et godt stykke tid på denne måde, blev de stillet op i rækker, og vi kunne skridte fronten af, inden vi stillede os nede ved indgangen, hvor det så til gengæld var dem, der gik forbi os med smil og en vinken og måske et hello. Vi fulgte dem ind i kirken, hvor de gjorde klar til højmessen ved at øve på nogle tekster, som kom frem på skærme ned gennem kirken. De sang også med orgel ledsagelse, og det lød rigtig fint. Vi gik dog inden selve højmessen, hvor også nogle voksne havde indfundet sig, men der har nok været over 500 børn og unge. Derefter kørte vi hen til Khoas mor, hvor vi var ventet med en meget lækker frokost. Hun bor sammen med noget af familien i det, der tidligere var bedsteforældrenes hjem, men Khoa tog os med hen til sit barndomshjem, som de stadig ejer, og som Khoa og familie benytter, når de kommer på besøg. Vi hilste på hele familien, og også der vakte vi opsigt i nabolaget og måtte stille op til fotografering. Derefter gik det igen videre. Vi kørte nu ind i en ny provins - Hung Yen - og ligesom i Ninh Binh var hovedbyen med brede gader med en midterrabat, der var smukt beplantet, Offfentlige kontorer og skoler er lukkede om søndagen, men overalt var der travlhed som på en hverdag alligevel. Masser af lastbiler undervejs, byggerier i gang, folk på markerne, og de små boder langs veje og gader var åbne. Vores mål her var et besøg hos en und kvinde og hendes familie - Huy. Vi så hende og hendes mand og børn til Hennings fødselsdag, og nu så vi desuden hendes forældre og andre fra familien. Igen blev vi budt vejkommen og der blev disket op for os med dejlig mad, og begge steder blev der budt på risbrændevin, som faldt i god smag hos de fleste. Derefter var der en køretur på omkring 80 km. tilbage til Hanoi. Det blev mørkt inden vi var nået halvvejen. Ind imellem var vejene noget ujævne med store huller, men det meste af tiden var de ganske gode. At det alligevel kunne tage 2 1/2 time kan undre en, før man har prøvet det. Gennemsnitshastigheden er lav på grund af alle motorcyklerne, der fylder godt op på vejene, og man kører igennem masser af byer, hvor der er hastighedsbegrænsning. Det var mange indtryk på en dag, og vi var glade, da vi igen kunne indlogee os på vores Hanoi-hotel ved 20-tiden.
Største katolske kirke
I Ninh Binh
Khoas fødehjem
Lækker frokost
Tu Anh og Huy
Huys familie