Hanoi 3

Hanoi 3

Mandag 27 april

Dag 27. Da vi ankom til Hanoi kl. 04.30 var det igen en spændende oplevelse at forhandle pris om taxaen til hotellet. Henning elsker dette spil. Den første var alt for dyr så han blev ignoreret og forsvandt. Vi fandt to taxaer hvor prisen var OK. Da vi kom til hotellet var vi igen heldige. Alle på nær Henning og jeg fik værelser. Vi aftalte at mødes kl. 9 hvor nogle af os (mændene) tog en lang cykeltur, West Lake rundt. Pigerne havde andre planer og jeg tror det havde noget med indkøb at gøre. Hver især fandt ud af hvor de ville spise frokost. Svend, Henning, Oanh og jeg spiste på et lille sted hvor vi fik en slags hot pot hvor menuen bestod i kød og grøntsager tilberedt i en pande midt på bordet. Så vidt jeg husker fik vi også en Tiger. Eftermiddagen var fri og vi skulle mødes igen kl. 19. Vi havde talt om at nyde (spise) en slangemenu på en fin restaurant der ligge i et af Hanois skumle kvarterer. Vi havde en del drøftelser, men alle blev enige om at vi ville stå sammen om at prøve denne oplevelse. I 2001 ville taxaerne ikke køre ind i kvarteret og vi blev på gåben fulgt hen til restauranten af vagter. I år kunne taxaerne køre helt hen til restauranten så vi var fri for at gå. Da vi ankom, blev vi budt velkommen af indehaveren og han hilste hjerteligt på Henning for ham havde han set flere gange. Sceneriet startede med at en kobraslange blev sluppet fri på gulvet og et par mand fra restauranten havde styr på den. Efter lide opvisning slagtede de slangen foran os. Der blev tappet slangeblod ned i et glas og dernæst noget væske fra galden så nu havde vi en rød og en grøn væske. Væskerne blev hældt i noget snaps og vi fik hver en rød og en grøn snaps. Der kom forskellige lyde rundt om bordet og det havde vi meget sjov af. Jeg tror at alle var lidt skeptiske, men da vi skulle skåle var alle med og lige som ved en musketer ed drak alle først den røde og dernæst den grønne snaps. Dernæst kom slangens bankende hjerte på bordet. Ifølge vietnamesisk skik skal det bankende hjerte gå til den ældste ved bordet. Hans var i begyndelsen lidt varm på det bankende hjerte, men afstod til sidst hvorefter vi forærede det væk til en vietnameser ved et andet bord. Han var meget beæret over gaven. Det er svært at beskrive det flotte bord vi sad omkring. Der var flere retter udelukkende med slange kød, og lad det være sagt med det samme, alt var utrolig velsmagende og alle var meget glade for at være taget med. Det vel nok væsentligste at nævne er, på bordet stod tre forskellige snapse, en halv liter af henholdsvis slange, skorpion og slange. Tro det om I vil alle deltog i tømningen af flaskerne og så kom der to flasker mere på bordet. Sig det ikke til nogen, men flaskerne blev tømt og mange overskred nok nogle grænser, selv John vil nok have svært ved at forklare Connie at han kan lide slangesnaps. Henning blev lidt svimmel så han måtte have mere end én hånd ned af trapperne. Da vi kom udenfor var der straks nogle taxaer klar til at køre os, og vi var lige ved at stige ind i de forkerte. Henning havde aftalt med vore taxaer at de skulle vente. Det koster den svimlende sum af 5 kr. i timen. De holdt parkeret omme i gården og én af dem var opmærksom på at vi kom så vi kom ud af de forkerte taxaer og ind i de rigtige. Vi var tilbage på hotellet kl. ca. 10 og alle var vist nok klar til at se dyner. Ingelise udtalte bag efter at hun aldrig havde sovet så godt. Thuy ringede lidt senere efter Henning var faldet i søvn fordi hun troede at vi netop var kommet til Hanoi (ifølge programmet) men vi havde taget toget fra Lao Cai og fik derved en dag mere i Hanoi. Jeg havde netop forklaret hende hvad vi havde oplevet den dag og da Henning så kom til telefonen var han ikke vågen og forsøgte at forklare hende at vi var i SaPa blev hun meget forvirret. Jeg havde en god oplevelse og kan mobbe Henning med det.

Camelia 4: Hue

Tirsdag 28 april

Dag 28. Denne dag planlagde vi til at omfatte besøg på krigsmuseet og på kunstmuseet. Thuy og hendes svoger, jeg tror han hed Huen eller noget i den retning kom og mødte os ved hotellet kl. 9. Vi skulle på cykler (pigerne tog en taxa) til krigsmuseet. Vi så en masse interessant historie fra tiden med franskmændene og med amerikanerne. Vi så også de to film de kører med gengivelser af slagmarkerne. Historisk set er det en udmærket oplevelse. Dernæst gik vi i samlet flok videre til kunstmuseet, en bygning i fire etager og med et væld af kunst fra gammel tid til nu. Jeg synes det var en spænde oplevelse jeg ikke ville have været foruden, og jeg tror alle er af den opfattelse. Vi spiste frokost på gadebørnenes restaurant. Eftermiddagen var fri. Vi spiste til aften på Little Hanoi, og igen fik vi fantastisk mad. Den restaurant burde stå i alle reklamer. Vi satte os efterfølgende i små plasticstole på et at de fortovsrestauranter der er en del af. Dette er nok det største samlingssted for unge back pakkere og så lige os. Et glas fadøl, drug beer, koster 1 kr. Vi gik i seng i rimelig tid for dagen efter skulle vi til Ninn Binh provinsen hvor Khoa kommer fra.

Onsdag 29 april

Dag 29. Vi kørte fra Camellia hotellet kl. 7. Khoa kom sammen med svogeren i den samme rummelige bus som vi har haft de andre gange. Vi skulle køre i ca. 2½ time til Ninn Binh provinsen. Her skulle vi besøge det lille fiskerleje Kinga. Det er et roligt sted hvor der ikke kommer ret mange turister. Bussen blev parkeret ved det sted vi skulle spise og vi ventede så på den person der skulle give os en sejltur på ca. 2 timer. Vi startede med regnvejr og lidt kølig brise. Nogle havde været fornuftige og tage regnfrakke på selvom båden var overdækket. Andre fik en lettere forkølelse. Efter sejlturen gik vi en tur rundt i landsbyen indtil frokosten var klar. Vi fik en udmærket frokost til den svimlende pris af 20 kr. og en enkelt øl. Nogle fik senere lidt tynd mave og måtte spise stoppiller. Jeg har hverken i 1999, 2001 eller nu i 2009 spist stoppiller og har ikke haft problemer med det. Dem der har været nødsaget til at spise piller har måske fået for lidt snaps, whisky, rom eller vodka for Henning har heller ikke haft problemer med maven. Efter frokosten fortsatte vi med bus til Hoa Luu som var Vietnams første hovedstad for henholdsvis Le og Dinh dynastiet der regerede i 900 og 1000 tallet. Khoa fortæller en del om historien og vi ser de to berømte templer og noget af de rester man har fundet af det gamle regentpalads. Området er omkranset af bjerge og derfor et godt sted at forsvare sig imod fjender. Det regnede meget så vi blev iført vore regnfrakker, på nær Hans der nød regnvejret. Efter denne rundtur tog pigerne og John bussen til vores næste hotel The Long i Tam Coc. Khoa og alle os andre fik udleveret cykler og havde en fantastisk cykeltur imellem bjergene, først i regnvejr men senere i rimeligt ikke varmt vejr. Turen på ca. 10 km ville være oplagt til en vandretur. Da vi kom til hotellet havde pigerne fået nøglerne, vi blev indkvarteret og slappede af med en Tiger beer. Før aftensmaden inviterede Ingelise på Hanoi vodka og juice. Vi fik aftensmad kl. 19. Det bestod i en stor buffet med alt hvad der hører til, mere end vi kunne spise. Jeg måtte give en øl til alle idet det var sidste aften før jeg skal hjem og hvor vi var selv. Kaj havde lavet en sang i anledningen så der blev sunget til stor glæde for de vietnamesere og personale der sad i restauranten. Henning fik også gang i vietnameserne der sang et par sange. Aftenen sluttede med rom og cola på terrassen.

Tam Coc

Torsdag 30 april

Dag 30. Efter en god nats søvn fik vi morgenmad på 7 etage. Der var en fantastisk panoramaudsigt med en sø og bjerge i horisonten. Denne dag skulle vi sejle en tur på ca. 2 timer i nogle små både ad floden, imellem rismarker og bjerge og igennem grotter som kun lige er så høje at vi kunne komme under. Vi var to i hver båd og de blev roet af både mænd og kvinder.
Sejltur på floden

Videoklip fra Tam Coc. Højreklik evt.
Mere om Tam Coc

Inge Lise mente hun havde for meget tynd mave til at deltage så hun turde ikke tage med. Annegrethe var lidt dårlig så hun sprang også over. Efter en spændende sejltur hvor vi havde lidt støvregn og dem der roede prøvede at sælge noget af deres håndarbejder skulle vi tilbage til hotellet og rydde vore værelser. Hotellet var de så flinke, at vi først skulle rydde vore værelser før frokost. De fleste sprang frokosten over fordi de ikke ar sultne. Vi skulle besøge to familier i Phu Cu, en tur på ca. 2 timer. Vejene var ikke de allerbedste, så det tog lidt længere tid. Vores kendskab til familierne udspringer sig af turen i 2001 til Cat Ba, hvor vi mødte en ung studerende Huy. Hun er nu 29 år, gift med en rar mand der er ved militæret og de har en lille søn. Først besøgte vi svigerfamilien. De bor helt ude på landet i en lille landsby hvor der normalt ikke kommer turister. Bussen kunne ikke køre helt hen til huset så vi fik mange blikke og hilse på fra beboerne. Begge forældre har været ved militæret, faderen var en slags sikkerhedsofficer for lederne, også for Ho Chi Minh. Af deres 5 børn arbejdede de 4 ved militæret. Vi snakkede lidt, fik vand og snaks, tog nogle billeder og hilste af. Derefter kørte vi videre til forældrenes hus, også i en lille landsby hvor bussen ikke kunne køre hele vejen. Forældrene Hang og Khue diskede op med en dejlig spisning med øl og slangesnaps som de kalder vin. Vi hilste pænt af ca. halv syvtiden for vi havde et par timers kørsel til Hanoi. På grund af de mange vejarbejder kørte vores gode chauffør en anden vej så han stoppede flere gange for at spørge om vej. Vores chauffør Hinh var en fantastisk god chauffør på alle turene. Vi var tilbage i Hanoi ca. halv ni, så efter indkvartering kunne alle nyde aftenen. Vi bor lige midt i byen med et fantastisk pulserende liv. Hans og Ingelise gik på tur og Hans kunne ikke stå for en drug beer til 3000 dong, det er et glas fadøl til 1 kr. Det kulinariske indslag var rejer fra et af gadekøkkenerne. Henning og jeg nød en øl på værelset og vi kunne fra vores vindue betragte det fantastiske liv der er på gaden om aftenen.

Fredag 1 maj

Dag 31.Alle kunne sove længe fordi vi først havde program fra kl. 10.30. Kaj og Ingrid tog en dejlig tur rundt om Hoakim Lake og oplevede det fantastiske miljø der er her hver morgen. Jeg tror Kaj tog en ekstra tur, han havde fundet en dejlig dame at løbe efter, men i spurten tog han hende. Nå nej, det var vist en anden dag hvor han ikke havde Ingrid med. Da vi var i gang med morgenmaden kom der pludselig invasion i den lille restauration. På hotellet bor også 22 elever fra en international skole i Laos. Jeg er ved at have pakket til hjemturen. Kufferten indeholder 28 kg., og der må kun være ca. 20 kg. Jeg må fylde mest muligt i håndbagagen. Der bliver desværre ikke plads til noget af Hennings mange kilo. Khoa og Tinh kommer og henter os med bussen kl. 10.30 hvor vi skal ud at besøge Mr. Thang s familie i Hanoi. Han ejer et maskinværksted og vist nok også en restaurant. Han er gift med Hong og har 2 børn en dreng og en pige, Kien og Thu. Vi spiser frokost her. Det er dejligt at jeg lige når at få det besøg med så jeg kan hilse på niecen Bich og genopleve de gode minder jeg har fra 2001. Fra nu af har Kaj lovet at skrive hjem til Erik så siden kan blive opdateret løbende.
Tak for din indsats Jens Erik, og jeg skal forsøge at berette videre om vore fantastiske oplevelser her i Vietnam. Hos Thang’s svigerforældre nød vi en overdådig frokost. De mere hærdede fik også snaps lagret på søheste, skorpioner og bier. Stærke sager. Vi sang også et par sange. Efter frokosten gik vi hen til Thang’s svoger og svigerinde, hvor vi nød en god kop te samt bolsjer og kage. De bor i et ret nyt og moderne hus, som nok var flot efter vietnamesiske forhold. Efter hjemkomsten gik vi mænd på bar for at få en afskedsøl sammen med vores afgående redaktør Jens Erik, som nu må rejse hjem for at deltage i sit barnebarns konfirmation. Vi ønsker dig god tur Jens Erik På en shoppingtur er Ingelise så uheldig at blive påkørt af en knallert og fik nogle slemme skrammer og hudafskrabninger, men heldigvis ingen brækkede lemmer. Kl. 19.00 Spiser vi aftensmad på restaurant ”Little Hanoi”.

Lørdag 2 maj

Efter morgenmaden var der kl. 8.00 cykeltur rundt i Hanoi og omegn for dem, der havde lyst. Vi var kun 4 mænd. De andre havde forskellige ærinder, der skulle fuldføres. Nogle handlede, andre tog selv cykelture rundt i byen. Vi - Henning, John, Svend og jeg – havde en begivenhedsrig tur på 4 timer. De andre ved ikke, hvad de gik glip af. Først kom vi frem til stedet, hvor et amerikansk b 52 bombefly blev skudt ned under Vietnamkrigen. Vraget lå der endnu som et minde om fortidens synder. Vi kom også forbi Ho Chi Minh Mausoleet, som vi tidligere havde været inde at se. Vi så de lange rækker af besøgende, der gik 2 og 2 ved siden af hinanden som desciplinerede soldater. Ingen grinen eller snakken eller hænder i lommerne. Senere kom vi forbi et møbelværksted, hvor Svend absolut skulle ind og se og høre på prisen – han overvejer vist seriøst at få et sæt (2 stole, sofabord og sofa alt i ædel træsort) – men skal lige have godkendelse af konen. Mens han ser på møbler, går vi andre til ”forbryllup” på den anden side af gaden. Her bliver vi trakteret med te og andet godt. Senere finder vi et lækkert sted, hvor vi kan få tørsten slukket. Henning mener også, at vi lige skal ha’ en lille en til halsen. En ubestemmelig dram brygget på mærkelige planter og dyr. På hjemturen falder Henning igen over et brudepar, som han naturligvis skal have en snak med og fotografere. Hjemme igen ved 13.00 tiden. ftermiddagen er fri til at få de sidste handler i hus her i Hanoi, da vi skal på tur hele dagen i morgen og tager til Cat Ba tidlig mandag morgen. Nogle fik dog tid tid at aflægge Kvindemuseet et besøg. Om aftenen bliver vi hentet kl. 19.00 og skal til middag hos Thuy, der bor hos sine forældre. Her blev serveret en dejlig middag, hvor vi rigtig hyggede os og fik rørt vore sangstemmer endnu engang.

Videoklip fra fest hos Thuy. Højreklik evt.
Middag hos Thuy

Thuy's mor, Thuy's datter og thus 2 døtre

Søndag 3 maj

Op kl. 6.00 og to løberunder omkring søen, hvor vietnameserne også motionerer med løb, gang, gymnastik, håndvægte, vægtstænger m.m. Efter morgenmaden bliver vi hentet i bus. Thu’s veninde Kien Anh har sammen med Henning lavet et program for dagen. Vi kører forbi Vietnams største stadion. Formiddagen står i pagodernes og templernes tegn. Men i den ene var der fest og stemning. En stor klokke var ved at blive restaureret, og i den anledning blev der holdt en slags messe uafbrudt i 3 dage. Folk, der var til stede mest ældre kvinder, var pyntede, og små piger i flotte kostumer skulle optræde med sang. Overalt blev vi mødt med smil og stor imødekommenhed. Senere skulle vi besøge Mr. Thang. Danida har bevilget penge til et projekt, hvor han er en slags direktør og skal administrere penge til at få sat noget arbejde i gang. Først blev vi bænket i et af hans lokaler og fik forfriskninger og en gave til hver. Gaverne var en slags relief til ophæng bestående af træ smukt belagt med sølv og derefter guldlakeret. Herefter blev vi inviteret på frokost ved lave borde, så man skulle sidde på gulvet. Det har vi danskere det nok lidt svært ved, men det klarede vi. Nogle fik dog en stol, men så var der langt ned til bordet. Efter frokosten en halv times pause, hvor vi blev trakteret med frugt af forskellig slags. Efter pausen fik vi forevist, hvad pengene fra Danida bl.a. bruges til. Her er en stor produktion af altre for buddaer og hvad dertil hører sat i system. Vi så arbejdsgangen lige fra de rå træ til de færdige kunstværker. Hvordan man starter med den rå stamme, og hvordan man med stemmejern får de fineste figurer frem, som så skal slibes, pudses, males og lakeres. Alt er håndlavet og med en præcision uden lige. Bemærkes skal det dog, at man ved spartlingen, malingen og lakeringen ikke bar masker, for efter lugten var disse materialer ikke ufarlige. 40 familier er her i arbejde og tjener 6-10 dollars om dagen 6-7 dage om ugen. Ikke en fyrstelige løn, men de var glade og tilfredse. På vejen hjem så vi parlementsbygningen med det bølgede tag. Henning mente, at arkitekten var tidligere sømand. Hjemme igen ved 16.30-tiden og tid til afslapning inden aftensmaden kl.19.00 på ”Terrassen".