Forside   Saigon og Hoi An Hue Hanoi Sa Pa og Bac Ha Mai Chau Halong Bay og Cat Ba

Saigon og Hoi An

Oplevelser ude fra rejsen i Vietnam
Her vil vi skrive dagbogen fra vores tur op igennem Vietnam. Vi vil fra hoteller og internetcafeerne i korte hovedtræk orientere omverdenen om hvilke spændende oplevelser vi har haft. Så er rejsen startet. Vi skriver i dagbogen så tit vi kommer til en computer.
Torsdag 12.04.2001
Kl.05.30 startede turen med at vi i minibus blev kørt til Billund, hvor vi checkede vores bagage ind til ankomst i Ho Chi Minh City, så det var spændende om det ville komme frem for vi skulle jo skifte to gange. Specielt Jytte var meget bekymret. Vi fløj med Mærsk Air til Amsterdam og turen gik behagelig og uden nogen form for problemer. Efter ca. 3 timers ventetid fløj vi videre med Malaysia Air til Kuala Lumpur.
Fredag 13.04.2001
Kl. 06.45 ankom vi efter en flyvetur på ca. 13 timer helt efter planen til Kuala Lumpur. Vi havde en pragtfuld flyvetur med en stor Airbus. Der var en perfekt betjening og vi fik hvad vi kunne spise og drikke. Ja selv Ulla er næsten blevet hel varm på at flyve. Vi landede planmæssigt kl. 06.45 og fik lidt ekstra morgenmad. Efter et ophold på ca. 7 timer fløj vi kl. 14.25 videre til Ho Chi Minh City (Saigon). Vores ventetid var næsten en nydelse. Lufthavnen i Kula Lumpur er delt op i to kæmpe store komplekser. Bygningerne er aktitektoniske meget spændende fordi de ser ud til at være konstrueret efter samme princip som et cirkustelt. Imellem bygningerne går der et lokaltog. Vi var lidt trætte efter den lange flyvetur så vi tog til indenrigsbygningen , hvor der var mest plads og lagde os på bænkene og fik sovet lidt.
Da vi ankom til Saigon var vi meget spændte på om vore kufferter var ankommet efter to omlæsninger. Det varede lidt inden vi fandt dem, fordi de var kommet først fra borde, men til Jyttes store glæde, de var der alle. Nogle af dem var dog lidt medtagne. Jeg tror Henning er nød til at købe en ny i Hanoi. Vi blev som aftalt hentet i lufthavnen af personer fra hotel Bong Sen, hvor vi skal bo i een nat. Vi fik en sjov oplevelse, fordi hotellet havde været inde på vores hjemmeside og opfotograferet vores billede og modtog os i lufthavnen med et skilt med vores billede. Vi skulle afhente vores togbilletter og købe ind så vi var klar til den egentlige start på turen i Vietnam. Vi kørte med minibussen til billetkontoret og oplevede at billetterne ikke var færdige, men han havde modtaget min mail så alt andet var ok, og at de for en sikkerheds skyld havde lagt en besked på vores hotel. Vi fik aftalt med billetkontoret, at de afleverede billetterne og fik pengene på hotellet næste dag medens vi var på tur. Alt i alt perfekt start på vores tur. Alt gik som smurt.
Lørdag 14.04.2001
Vi har kun een dag i Saigon, fordi vi har valgt at drage videre allerede efter aftensmaden. Fredag aften havde vi aftalt med hotellet at vi stillede alle kufferter på det ene af værelserne, som vi så havde til kl. 18.00, for så kunne vi få et bad før aftensmaden og afgang. Vi aftalte med hotellet , at vi lejede deres minibustog til en tur til Cu Chi tunnellerne, der skulle ligge ca. 35 km syd for Saigon. Cu Chi tunnellerne er det sted , hvor vietcong styrede kampen imod amerikanerne. Det blev noget af en oplevelse. Turen var nærmere 70 km hver vej ad nogle ikke for gode veje. Det var en god oplevelse, hvor vi rigtig fik en oplevelse af landet Vietnam. Selve tunnellerne var spændende og fortjener næsten et afsnit for sig selv. Kl. 21.00 tager vi eksprestoget fra Saigon. Vi skal køre om natten. Vi har soft sleep pladser. Turen til Da Nang kommer til at vare ca. 17 timer.
Meget smal nedgang til Cu Chi tunnellerne. Ovenstående er skrevet 14.04.2001 kl. 18.10 lokal tid dvs. 13.10 DK/tid. Jeg nåede det lige før vi skal spise aftensmad.
Søndag 15.04.2001
Så prøver jeg igen. Det kan være problematisk at bruge nettet i HoiAn. De første to dage blev jeg smidt af nettet efter at have skrevet meget og gemt data så tit som muligt. Vi havde en perfekt togtur fra lørdag aften kl. 21.00 til søndag kl. 13.27, hvor vi planmæssigt ankom til Da Nang. man kan regne med togtiderne og det er vigtigt. Togturen tog 17 timer i 4-mands sovekupe. Morten havde købt vodka og juice og Henning sweppers , så det blev sent for nogen. Alle var godt trætte, så da vi om morgenen kl. 06.00 blev vækket med høj larmende musik opdagede Bodil det ikke. Jeg siger jer hav god tid , når I skal på nettet. Standarden på eksprestoget er i top. Vi fik morgenboller og kl. 11.00 fik vi en frokost. Jeg skal huske at fortælle at Bodil først blev vågen kl. 10.30 og at Henning også først kom p kl. 10.30, sp køjerne var gode.
Da vi ankom til Da Nang holdt bussen der skulle køre os ca. 35 km til Hoi An. På vejen standsede vi ved marmorbjerget. Det var værd at se. Først blev dog overfaldet af mange børn, der ville sælge næsten alt. Hvis man er til marmor, så er det stedet at købe det. Efter lidt vædske startede vi opturen. Det var lidt besværligt så Morten valgte at stoppe på halvvejen, hvor der var en smuk pagode. Her var alle børn friske og snakkede fodbold '92 Denmark no. 1 - OK! Da de opdagede mine kuglepenne og blyanter var de helt vilde, men det blev dog overgået af Ulla, da hun gav dem en æske tyggegummi. De dansede nærmest krigsdans og holdt samling og delte byttet. Så blev vi ikke plaget mere og børnene viste os rundt. På vej til toppen måtte vi gå på mange trapper og klipper, men det var turen værd og udsigten på toppen var fantastisk.

Ankomsten til Hai Yen hotel var næsten familiær. Vi havde meget gavn af vores hjemmeside. Efter at det værste chok over vore ansigter havde lagt sig. Vores hyppige korrespondance med Thao havde været gavnligt. Vi blev mødt med kaffe, brede smil og venlighed. Servicen var helt i top. Efter indkvartering cyklede (de var aftalt på forhånd) Hennig og jeg ud til den første kontakt med familien Hung som Chau's forældre. De blev helt ellevilde, og vidste næsten ikke hvordan de skulle vise deres glæde. Vi fik aftaler på plads. Vi skulle spise i meget fattige hjem tirsdag den 17.04, og de skulle spise sammen med os på hotellet den 19.04.

Mandag 16.04.2001 Vi havde aftalt med hotellet, at bussen skulle køre os til skolen Village of Hope i Da Nang. Skolen er for handicappede og forældreløse og der hvor Hennings sponsor-barn Chau lever. Den lille pige på 6 år, som er døv, har siden september lært at udtrykke sig en del både i en begyndende taleform og lidt på skrift. det var fantastisk. Det var en meget stærk og positiv oplevelse at se skolens arbejde med børn med forskellige handicaps. Vi mødte Ahn (vicedir.) som vi har skrevet en del sammen med og direktøren. Efter rundvisningen blev vi inviteret på middag sammen med ca. 100 børn. Efter den obligatoriske fotografering returnerede vi til Hoi An - efter en vædskepause. Jeg skal lige indskyde, at vores kontakt med Thao er levet så tæt at hun var med til VOH. Efter ankomsten til hotellet cyklede vi til nok noget af de mest perfekte strand man kan tænke sig. Her blev gensynet med en nydelig buttet dame og Henning sjov at se. Alle kunne huske Henning fra sidste år. Nogle badede og jeg fik en øl og vi lavede aftale om at spise fisk der næste dag, frokost. Vores aftensmad indtog vi på en restuarant ved havnen "Rose". Her har både Prins Henrik og Henning tidligere spist, hvilket klart fremgik af gæstebogen. Tro det om I vil, værten kunne huske Henning efter et år. Tirsdag 17.04.2001 Jef glemte jo helt at fortælle at Henning og jeg besøgte familien Ahn, der er en ung studerende på 18 år. Hans forældre ser ud til at være meget velhavende. De inviterede os alle 7 på aftensmad onsdag den 18.04. Vi kørte til stranden badede og spiste frokost hos "damen" på stranden. Jeg tør næsten ikke fortælle det. Alle skal nok have en ekstra kuffert, fordi der i vildskab er blevet købt tøj ind. Der er blevet syet næsten alt. Vær opmærksom på, der er meget forskel på systederne og man skal kunne udtrykke sig meget klart for at tøjet sidder godt. Jeg vil senere uddybe dette punkt og hvor vi fik det bedste tøj til prisen. Damen på stranden.

Henning prøver tøj.

Nu virker pc-en bedre. Een af Hennings fødselsdagsgaver blev købt "En meget billig hængekøje". Sælgeren kunne endda sige salgstalen på dansk. Efter strandturen skulle vi kl. 18.00 til spisning hos familien Hung. De er meget fattige, så vi var spændte. Moderen Luu er lærerinde i underskolen for fattige børn fra landet og flodbørn. Hun tilhører de laveste i samfundet og skolen har hele tiden problemer med at skaffe tøj, tasker, træblyanter og hæfter til børnene. Hun var kommet sent fra skolen, så der var gang i det lille hjem. Der ser ud til at i fattige familier er der lidt mere lighed mellem mand og kvinde, ellers er det manden der bestemmer. Vi havde en dejlig aften med veltilberedt vietnamesisk mad, ikke øl men vi fik sprite serveret af Hung. Først fik vi velkomstdrink i form af snaps brygget på ris. Det er kun moderen Luu , der kan lidt engelsk, men snakken gik fint. Henning havde lavet en stor lagkage med lys. Han havde gaver med og jeg havde en lygte og blyanter med til sønnen Hey. Det var en meget spændende oplevelse i et meget fattigt hjem. Menuen var også spændende startende med risvin i en tidligere vandflaske, suppe, blæksprutter,rejer, ris og grøntsager. Senere the og diverse eksotiske frugter. Det blev ikke så sent der, fordi Bodil skulle på toilet. Vi mindede dem om sammenkomsten den 19. på hotellet. Vi hyggede os senere på et af værelserne. Onsdag 18.04.2001 Henning havde sørget for båd til sejlturen. Thao havde fri for arbejde, så hun tog med os. Vi sejlede på floden, så fiskernes arbejde det var meget spændende. Vi gjorde ophold ved en etnisk park, fik en rød og blå cola og tog nogle billeder. På den videre sejllads gik vi i land ved en lille landsby, hvor de bl.a. lavede de mest prasgtfulde møbler. Henning havde travlt med at filme og fotografere medens vi andre overvejede at bestille et parti møbler. Morten kontaktede dem hjemme for at få undersøgt mulighederne for en import og Bodil foreslog at vi kunne sende møblerne via Tyskland pga. told, moms m.m. Dagen fortsatte med at prøve tøj, købe tøj og prøve og købe tøj, - skrækkeligt siger jeg jer. Hennings fødselsdagsgave blev bestilt. Om aftenen skulle vi spise hos Ahn's forældre. Det blev en skærende kontrast til aftenen hos Hung og Luu. Familien må betegnes som nyrige. Faderen er bygmester og der manglede ikke noget Henning fik afleveret nogle af sine gaver. Det startede med en fantastisk menu , fordi faderen's ven er kok og restauratør og deltog. Vi fik alle øl, som vi kunne drikke under spisningen. Derefter gik vi ovenpå og fik the. Så startede en meget festlig og hyggelig aften. Vi startede med at synge, så det bredte sig. Anh spillede på guitar, de mindre brødre sang kareoke. Vennen sang helt fantastisk. Vi havde lidt svært ved at finde hjemad og det blev ikke bedre da også en husven der var der, en lærerinde også ville vise os sit hjem. Vi fandt dog tilbage til hotellet til sidst. Torsdag 19.04.2001 Det er Hennings fødselsdag. Han var blevet jaget tidlig i seng, og vi havde stillet et juletræ med et hjemmelavet skilt "Happy birthday" lige uden for værelsesdøren. Han var dog snu nok til ikke brase lige ud i træet. Dagen startede med at Henning og jeg fik 2 til maven og alle os andre sang fødselsdagssangen. Jeg ville ajourføre siden men påny virkede internettet ikke herude. Jeg gik på shopping og tog mig en ordentlig lur mens de andre var på een af Hennings fantastiske cykelture. Ha,Ha, han kunne ikke finde vej, så de cyklede 30 km i 40 grader på een liter vand. Det resulterede i at Morten måtte transporteres hjem på to mototcykler, een til ham og een til cyklen. På een eller anden måde fandt alle ned til en lille hyggelig restauration ved floden. Det viste sig at ejeren var husvennen vi havde mødt aftenen forinden hos Anh. Jeg glemte helt at fortælle at der var blevet indbudt en person mere til Hennings fødselsdag, lærerinden fra aftenen hos Anh. Vi havde travlt. Jeg skulle renskrive den fødselsdagssang, som de øvrige havde komponeret til Henning, melodien Mester Jacob. Hennings shorts (gave) skulle hentes hos skrædderen. Aftenen blev noget af en oplevelse også for hotellet. Det havde de dog aldrig oplevet før. Vi startede meed drinks i haven. Hotellet gav en flaske vin og blomster. Thao kom med en lagkage. Skrædderen kom på knallert med et slips til Mister Henning. Alle de vietnamesiske gæster, Anh-familen, Hung-familien og lærerinden havde gaver med til Henning og også en lille een til os andre. Det blev en helt fantastisk aften med dejlig mad, snak og sang. Anh-familien havde også lagkage med så vi gik ikke sultne i seng. Alle blev fotograferet og der blev taget en meget hjertelig afsked. Hung-familen kunne næsten ikke sige farvel til Henning. Det var meget rørende.

Næste morgen blev vi overrasket af Anh, faderen og lærerinden. De kom for at vinke farvel, da vi kørte fra hotellet.