Vi kom ikke på det russiske marked, da det var lukket i nytåret, men vi besøgte et mindre marked og fik fornemmet stemningen. I aften skal vi hjem til vores cambodianske venner at spise. Alle er klar. Klokken er 19, det er bælgmørkt udenfor, men stadig meget varmt.
Besøget hos Sambaths og Rathas mor var en interessant oplevelse. De bor et sted i centrum, men da vi var i nærheden, ville det have været umuligt for en ikke stedkendt at finde det. Det gik ned ad små bitte jordveje med masser af huller i. Der var både boliger og små udsalg af drikkevarer og andet småt. Engang imellem mødte vi en anden bil eller en af de utallige knallertet og havde problemer med at komme om ved hinanden. Da vi kom til adressen, var der dækket et langt bord til os plus hele familien i gården.

Der var sat mange små borde op, og der var plasticstole, som vi kender dem. Vi hilste på resten af familien og satte os til bords. Som det plejer ar foregå kom retterne ind i en lind strøm, og vi hyggede os under middagen. Bagefter blev vi enige om at synge et par sange fra vores medbragte sanghefte. Vores værter sang også for os, og en lille pige i selskabet sang også en sang. Alle klappede af alle, og det var meget hyggeligt. Inden vi sluttede aftenen, blev vi inviteret til at se rummene ovenpå i huset. Ganske anderledes end vi bor naturligvis, masser af billeder på væggene, og de var glade for deres hjem, mærkede man tydeligt. En dejlig aften og en dejlig oplevelse at komme tæt på så mange flinke mennesker. Skønt man næsten ikke kan tale sammen, mærker man venligheden stråle imod sig. Hjemme ved hotellet igen var vi nogle stykker der gik hen for at fotografere kongepaladset by night. Der var masser af folk på gaden, og da vi sad på strandpromenaden og nød det lidt, kom vi straks i snak med en ung fyr. Man mærkede også  på ham, som på Sambath, at de er meget skuffede over det politiske system i landet og noget modløse.

Mandag d. 14. april
Tidligt op for at køre den turen til Siem Riep. Det var en lang tur, vi begav os ud på, men trafikken var god, selv om der var masser af biler og knallerter på vejen. Der fejres stadig nytår, og familier på både 3 og 4 var på vej for at besøge deres familie på knallert! Vejen , vi kørte på, var god, og naturen helt anderledes undervejs. Der var ganske frugtbart, og vi kom forbi masser af større og mindre byer undervejs. Somme tider følte man, at omrædet var mere velhavende med pæne huse af mursten, mens det i andre områder var meget enkle huse af palmeblade og træbrædder. Fælles for dem alle er, at de er bygget på pæle, og at den nederste del ser tom ud, mens de bor ovenpå. Sambath fortalte meget undervejs, og igen mærkede man, at han ønsker mere af sit land, end der sker indtil videre. Blandt andet fortalte han, at de folk, der ejer lidt land, slet ikke arbejder i tørketiden. Da hviler de blot ud, og så er det kun i regntiden, der produceres. Efter indkvartering på vores hotel tog vi sidst på eftermiddagen til det berømte Angkor Wat, hvor vi skulle se solnedgangen.



Vi var bestemt ikke de eneste, der havde fået den ide, så turen op foregik i en lang række af mennesker. Inden vi begyndte opstigningen, så vi elefanter. De blev dog blot brugt som turistmagneter. Der var også masser af unge mennesker og børn, som solgte tørklæder, bøger, tasker og andet. De er meget pågående, og varerne er rigtig billige, så det er meget ubehageligt at sige nej, men man kan jo ikke købe det hele alligevel, så vi forsøger at gøre os kolde og hårde! Turen op til toppen er let den første del af turen. Først til sidst, når man skal klatre op ad meget stejle trapper, blev vi for alvor sat på prøve, men alle klarede opstigningen! Det var meget smukt at stå deroppe og kigge mod solen, som går ned i en sø et stykke borte. Ud over den udsigt kigger man også ud over et stort område med regnskov og lyden af cikader fyldte luften under hele seancen. Vi kunne dog fornemme, at solen ville gå ned i en sæk, og da vi var virkeligt mange mennesker samlet på toppen, besluttede nogle af os, at vi ville gå ned, før solen var helt væk.
Mere om Angkor Wat

Alle kom godt ned, og dagen sluttede med en lækker middag på en restaurant i nærheden, inden vi skiltes ret tidligt, for vi skal op før dag i morgen!

Tirsdag d. 15. april
Det blev en kort og varm nat - men heldigvis har vi også her aircondition på værelserne. Allerede kl. 4.30 ringede vækkeurene, og da kl. var 5 stod vi klar uden for hotellet til at stige ombord i de bestilte tuktukker. Så gik det igen mod Angkor Wat, men i mørke. Dog var byen ved at være i sving både med arbejdere, der gjorde byen ren og med biler og tukkukker og knallerter på vej mod Angkor Wat for at se solopgang.



Hvis vi havde glædet os til at opleve en morgenstund som hjemme, hvor temperaturen er nede og luften frisk, blev vi skuffede, for det var allerede varmt, men det føltes rigtig dejligt at køre af sted i de åbne vogne. Masser af mennesker samledes inden for indgangen til Angkor Wat, hvor vi sad på en mur og fulgte solopgangen over templet - et smukt syn, selv om der var lidt skyer for solen undervejs. Efter solopgangen var det tid til morgenmad, som vi kunne få tæt ved, og da den var spist, begyndte vores rundtur i det store område med de mange templer. Det er et meget imponerende sted at besøge - regnskov og store åbne områder med kæmpemæssige bygninger med masser af historie om fortiden fortalt igennem billedfriser, som er meget velbevarede.


Vores guide Chhier var både sød og meget vidende, men varmen kunne han ikke gøre noget ved. Vi tror, at det var langt over 30 grader, og som dagen skred frem, blev det hårdt at gå i solen. Når vi gik inde i templerne, hjalp det på temperaturen. og når vi kørte rundt fra område til område i vores tuk tukker, nød vi den friskere luft - ligesom at køre på cykel hjemme en varm sommerdag. Mens vi færdedes rundt var der hele tiden en meget kraftig sang af cikader, og ind imellem hørtes også eksotisk fuglesang, så vi var rigtig kommet ud i junglen. Ved tretiden vendte vi næsen mod Siem Riep igen, men en lille flok på 5 drog sammen med vores guide på diamanttur. Der blev pruttet om priserne og gjort et par indkøb, som vi tror, var rigtig gode! De øvrige tog direkte til hotellet for at holde lidt siesta,gå på marked eller vandre lidt rundt nærområdet. KL. 20 spiser vi middag på hotellet.


Onsdag d. 16. april
Vi startede dagen i Cambodia og slutter den i Vietnam - i storbyen Saigon. Men inden flyveturen havde vi et spændende program i Siem Riep og omegn. Vi blev hentet af tuk tukker ved hotellet og besøgte først en pagode, som kaldes Killing Field's Temple. I nærheden af pagoden var der begravet mange mennesker, som havde været modstandere af Pol Pot regimet, og som derfor var blevet henrettet og begravet i området. Mange af ligene er nu gravet op og begravet, men til minde om den forfærdelige tid, stod en montre med en del skeletdele i, der sammen med billeder fra fængslerne gav stof til eftertanke.



Derefter kørte vi hen til en internetcafe, som ejes af vores guide, Chhairs kone. 2 huse ved siden af hinanden med en stor baggård med adskillige bygninger blev beboet af hendes familie, så i arbejdstiden var 4 generationer samlet under samme tag. Chhairs kone, hendes børn, hendes mor og bedstemor.


Næste stop var Chhairs eget hjem. Det er skik i Cambodia, at et ungt par bor hos konens forældre, men det gjorde de to ikke længe, og hvis manden har mulighed for at klare udgifterne til en bolig et andet sted, er det accepteret, at de unge flytter. De har et hus langt ned ad små bitte grusveje. Et fint murstenshus med store teaktræsstole, som var næsten nyindkøbte. Der var stue, køkken og et soveværelse til hele familien på 4, og på et eller andet tidspunkt skulle der nok bygges ovenpå. Lige ved siden af huset var en stor indhegning med højt rækværk omkring, og på skift kravlede vi op ad en stige og så ned til hans krokodiller!! Han har en lille farm og har forøvrigt også en lille ejendomshandel, så det er en familie med ideer og fremdrift.

I modsætning til Sambath ser han også meget lysere på sit lands fremtid, måske fordi der i hans egn er sket så meget, siden borgerkrigen sluttede. Vi mærkede under hele besøget i Siem Riep, at det er et turistområde. Vi havde endnu et besøg hos en familie, nemlig hos en af tuk tukchaufførerne - ham, som står for tuk tukkerne, selv er chauffør og måske ejer noget af forretningen.
Han var meget stolt over at byde os velkommen til sit hjem, som var et traditionelt træhus bygget på pæle. Det var meget velholdt og havde en meget stor stue med mange møbler. Der var et ekstra værelse bygget til nedenunder til en af døtrene og hendes mand, og en anden datter skal snart giftes og også bo der med sin mand. Som hos Chhair blev vi budt på noget at drikke - det trængte vi også til begge steder, for det har været meget varmt i dag! Vi fik også frisk frugt af egen avl og var ude at se deres store frugthave bagved huset. Det var spændende besøg begge steder, og vi blev modtaget med stor gæstfrihed. Så var det farvel til Cambodia og tilbage på nethinden står alle oplevelserne, som jeg har skrevet om plus en helt masse andre billeder - f. eks. en mand på knallert med tre grise bagpå - en med en masse ænder bundet til styret - en lastbil fyldt med mennesker på ladet - en anden bil med masser af folk inde i bilen og en mand i en sofa på taget! Jeg kan nemt komme i tanke om mere, men jeg holder her. Next stop Vietnam! Vi er vel ankommer - det er stadigvæk meget, meget varmt, men vi er indlogeret på et dejligt hotel og har straks bemærket den store trafik af specielt knallerter, som virkelig fletter ud og ind mellem hinanden. De fleste har nok også været henne og kigge i et indkøbscenter, som ligger i nærheden. Priserne er fantasipriser, og der er mange fristelser, hvis man er i besiddelse af et indkøbsgen. Kl. 19.30 er der samling på tropperne og så skal der spises, men vi har heller ikke spist ret meget i dag - en sandwichbolle i flyet er, hvad det blev til!