Hanoi 3

Hanoi 3

Tirsdag d. 13. maj
Vi havde faktisk en del på programmet i dag, så vi rykkede ud med taxa allerede kl. 8. Vi havde Thuy med, og lidt senere stødte hendes mand også til. Selv om vi har været en del rundt i Hanoi, er det svært at have overblik over storbyen, og i dag så vi en ny bydel, som er ved at skyde op. Man var ikke i tvivl om, at det var velhavere - især udlændinge, der boede i området, som var med store, elegante bygninger, brede alleer, der var smukt beplantet ,og der var vagter og bomme ved de veje, hvor man kom ind i området. Tæt på en stor indfaldsvej var der bygget en kæmpe portal med forskellige statuer af dyr og mennesker. Den havde endnu ikke forbindelse til området, men når den får, må det siges, at være en imponerende indkørsel til byen.

I vores gruppe var der dog ret delte meninger om dette anlæg, som nogle fandt svulstigt. Derefter kørte vi ca. 20 km. ud af byen. Som vi så ofte har oplevet, var det pludselig slut med de gode veje, og vi kørte ad små humplede veje med masser af huller, så det tog sin tid at komme ud til den pagode, som vi skulle besøge. Inden vi nåede derud, havde Thuy travlt med at finde offergaver frem, som hun havde medbragt, og som hun arrangerede på forskellige fade. Der var masser af frugt, der var slik af forskellig art, te, penge (tempelpenge, som er en slags matadorpenge) og masser af røgelsespinde. Pagoden bestod af en del templer, hvor hun stillede offergaverne, og hendes mand tændte røgelsespinde, som han derefter gav til os, så vi kunne sætte dem i templerne og tænke gode tanker om vores liv og familie. I et af templerne sad en flok kvinder og spiste deres frokost. De sad og spiste det, som de kort forinden havde ofret, men sådan er skikken, og hvad skulle de også stille op med alt det, der bliver ofret, så inden vi forlod stedet, samlede Thuy og hendes mand også deres offergaver sammen, og så fik vi hver en pakke te, fik frugt og de andre ting. Henning donerede et lille beløb til pagoden og blev med navns nævnelse råbt op i en højtaler og modtog et dokument som tak for indbetalingen. Vi skulle også med hen til en lille kilde, hvor vi hver især tog et bæger vand , som vi fordelte på arme, ben og ansigt. Det skulle en helbredende virkning. Kilden blev aldrig tømt, hed det sig. Tilbage i byen nåede vi et besøg hos en af Hennings mange bekendte - en ung pige Hien, som bor typisk for en studerende i en lillebitte bolig – et enkelt værelse, som kun var tre gange tre meter. Normalt vil der bo to eller tre på sådan et lille værelse, for det var dyrt at bo der - ca. 250 kr. pr måned, så vidt jeg husker. Der var blot plads til den meget enkle seng, hvor der altså kan sove tre, et lille skrivebord og i et hjørne kunne der laves en smule mad. Ingen computer, men dog et lille fjernsyn. Der var også et toilet, som vi dog ikke så. Hun havde stillet an med en citrondrik og frugt, og det gav stof til eftertanke at se, hvordan en studerende bor i en by som Hanoi. Bagefter havde vi problemer med vores frokost. Chaufføren kendte et sted, men da vi kom derhen, var alle enige om, at det var ikke lige det frokoststed, vi ville vælge. Chaufføren havde sat os af og var kørt til frokostpause, så vi måtte have fat i et par taxaer, som fragtede os hen til et mere vestligt orienteret sted.

Efter frokosten blev vi igen hentet af vores oprindelige taxa, som kørte os til det etnografiske museum, hvor vi på en time fik et lille indblik i det, som vi nu i den sidste måned har set i virkeligheden - mange typer boliger bygget op i området som en slags frilandsmuseum. Der var også en stor indendørs afdeling, som jeg slet ikke nåede. Klokken var efterhånden blevet 16, men vi havde endnu et par programpunkter, nemlig stadion og præsidentpaladset. Thuy og hendes mand havde forladt os, og selv om Henning tydeligt bad taxachaufføren køre dertil, så holdt vi pludselig ved hotellet. Der blev ringet til Thuy, for chaufføren kunne ikke et ord engelsk, men det endte med, at alle stod af - vi var trætte, og Thuy sagde, at vi ville køre der forbi i aften. Tilbage på hotellet var der nogen, der havde ærinder i byen, for i morgen rejser vi til Cat Ba og runder blot lige hotellet på lørdag, når vi skal hente vores kufferter inden hjemrejsen. Jeg har haft det lidt dårligt i dag, så jeg meldte afbud til middagen hos Thuy og hendes forældre, hvor resten af gruppen nu er ude.