Indhold   Cambodia Saigon Hoi An Hue Hanoi Mai Chau Hanoi 2 Sa Pa m.v. Halong Bay Hanoi 3

Hoi An

Fredag 19/4 Næppe var vi installeret på Thao’s hotel i Hoi An før Henning gik i gang med at kontakte vennerne. De 5 lejede cykler skulle afprøves, derpå gik det i taxa til kostskolen Village of Hope, Hvor Hennings 7 årige plejebarn Chau, som er døvfødt, går i skole for handicappede. Det var med en stor klump i halsen, at vi overværede gensynet med ”far”. Thao og moderen Lou var med på turen. Vi afleverede sparebøsser og legoklodser, og i klasseværelset overværede vi undervisning.

Pigen havde gjort store fremskridt siden sidste år. Tilbage i Hoi An gik resten af eftermiddagen med tøjkøb, der blev taget mål og bestilt og afleveret vasketøj til Hennings vaskeveninde. Kl. 19,30 fejrede vi Hennings fødselsdag. Iført sit nykøbte kjolesæt med plisseret skjortebryst tog Henning imod de 21 gæster – jo der var stil over ham – og så i 38 graders varme! Bygmesteren Si kom på motorcykel med kone og 4 sønner, de havde lagkage med og gaver til os alle 5. Den syngende kok med familie og lærerinden Li-En med datter. Trods sprogforbistring var stemningen helt i top, der blev sunget, og vore familiealbums, som vi havde fået besked på at medbringe, gik på omgang blandt vennerne og blev nøje gransket. Kun få taler engelsk, men de er enormt hjertelige mennesker.

Lørdag 20/4
Formiddag cykeltur til stranden, tøj hentes hos skrædderne og kl. 14 bådtur med cykler. Første landgang var hos et billedskærerværksted, hvor man fremstillede meget smukt udskårne møbler, sengegavle m.m. Videre til et keramikværksted, hvor vi så ovnene og arbejdende værksteder, dvs. gammelmor trådte hjulet, mens datteren formede lerkrukken. Her er allerede ved at ske en ændring fra tidligere, idet man er begyndt at tage entre til besøg i landsbyen, turisterne har nok ikke købt nok. For det er, hvad det hele går ud på, de ser os som store dollarsedler, og man føler sig som et stykke hugget sukker med bier omkring, når man færdes på markeder og hvor der handles. Men kønne og livlige og venlige er de, så man bærer over og får en ”snak” med de mindst pågående. Cyklerne var kommet fra borde, og vi cyklede fra halvøen hjem til Hoi An.

Aftensmad kl. 19 hos familien til Hennings Chao. De er ret fattige, men der var fin servering med 7-Up sodavand med sugerør, grøn te i de små glas og romtoddyer i de store! Kun moderen Lou kan engelsk, men stemningen var igen hjertelig. Vi prøvede så godt vi kunne at bakse med vores spisepinde for at smage alle de spændende fiskeretter. Vietnamesisk mad er meget farverig og sundere end vores. Og vi blev beskænket rigeligt med rom, så det var på slingrende kurs at vi skulle cykle hjem i mørke ad landevejen uden lygter i den livlige motorcykeltrafik om ørerne på os, men vi fandt alle vores hotel i ret opløftet stemning. Nu får I ikke mere, for skriverjomfruen skal jo også have aftensmad, og vi er faktisk i Hué, men I får det kronologisk – mere i morgen. Til slut vil jeg dog sige en stor tak til Jer derhjemme, som har skrevet til os på vores hotmail. Håber I følger med i næste afsnit af sæbeoperaen fra Vietnam. Hilsen og knus og kram fra de 5 Søndag 21/4 Vi er tilbage til søndag 21.04 Henning skulle ud at tage afsked med Chau, som skal tilbage til sin skole, formiddagen intet program, hvilket bekymrede vores aktive turleder. Men vi har stadig nok at gøre med at prøve tøj, som ikke passer osv. Kl. 13 skal vi besøge lærerinden Li-En. Det var en veluddannet familie, som har oplevet stærke ting under krigen: faderen flygtede i 1975 sm.m. en søn til USA og er aldrig vendt tilbage, en datter er psykolog på Hawaii, den gamle mor var der sm.m. en 45 årig søn, som er hals-næs-øre læge (og kun tjener 55 $ om md.) endnu en søn er økonom i New York. Et bedre borgerhjem og smuk servering. Spiste om aftenen på ROSE, en havnecafé med god mad. Den er jo blevet historisk – hm – fordi Prins Henrik m. familie har skrevet i gæstebogen. Det gjorde vi selvfølgelig også, endda med foto. Se det, når I kommer dertil engang! Mandag 22/4 Ændring i programmet: Vi skulle have besøgt Loi’s skole og lettet os for nogle af vore medbragte gaver, men der var officielt besøg, så vi tog i stedet på cykeltur over broen til en ø, hvor vi kiggede ind i et par skoleklasser og så et fattigt værksted for bådreparation. På tilbagevejen besøgte vi – formidlet af datteren – kokken Mao’s hjem (smukt marmorgulv) og fik en kop grøn te. Så også et stråmåtte-værksted, hvor man kan væve 2-3 måtter pr. dag til en pris af 3 $ pr. stk. Frokost hos kokken på hans restaurant, som ligger lige ned til søen, eftermiddagen indkøb og marked. Bygmester Sy havde inviteret til flot aftensmad (hot pot) i det smukkeste hjem, vi har set endnu, beliggende midt i byen Hoi An i 3 etager med eget husalter. De tre mindre drenge delte værelse med mor og far! Den gamle mor listede rundt som et spøgelse, man ikke talte med eller tog notits af. Musik og god stemning i dagligstuen, sønnen Anh er rimeligt god på guitar.