Indhold   Cambodia Saigon Hoi An Hue Hanoi Mai Chau Hanoi 2 Sa Pa m.v. Halong Bay Hanoi 3

Halong Bay

Tirsdag 07.05.02 Tirsd. 07.05.02 En tur på godt 300 km er drøj bjergkørsel, vi gør stop efter ca. hver 2. time og strækker benene, nu skal vi ned fra den tålelige temperatur til det varme Hanoi, men da vi genfandt vore opbevarede kufferter på hotellet, følte vi alligevel, at nu kom vi ”hjem” igen. Spiste atter på ”Little Hanoi”, spenderede rødvin til den gode mad, hvilket fik tjeneren til at tro, at vi fejrede en helt særlig begivenhed. 80.000 Dong er 40 kr. for en fransk vin. Aftenen sluttede i Bodil og Willi’s suite, hvor vi drak whisky og 7 Up og gik lidt plim i seng. Onsdag 08.05.02 HANOI: Cyklede 12 km ud til en keramikfabrik om formiddagen. Skrumplede veje og støv i lungerne. De samme fade og skåle kan faktisk købes i DK. Eftermiddagen fri. Kl. 18 skulle vi prøve et helt særligt spisested og kørtes af vores sædvanlige chauffør og Khaou ud til den fine slangerestaurant, som lå i det obscure kvarter, hvor man pr. tradition opdrætter disse slanger. Bilen blev totalt omringet og nærmest bombarderet af visitkort i hænderne på hvidskjortede unge, som har en biindtægt v. anvisning af gæster til diverse restauranter. Vi blev først lidt utrygge – (har nok set for meget John Wayne og deligenceoverfald på prærien), - men ”vores” sted viste sig at være af virkelig klasse. Søjler m. kinesiske skrifttegn i perlemor, udskårne kæmpemøbler og store udskårne skabe i fineste træsorter, kinesiske lygter og blomsteropsatser osv. Straks i forhallen hev en mand en slange frem fra et hul i et skab og legede med den på gulvet for tæerne af os. Han havde en pude af rødt stof til beskyttelse mod dens angreb. Så kom slagtningen:m blodet løb ned i et glas, galden i et andet og endelig skar han hjertet ud. Disse ingredienser blev senere serveret ved bordet i snapseglas spædet op med slangesnaps ca. 40 %. Willi fik glasset med hjertet, som bankede endnu!! Det skulle være en stor ære, og han meldte sig frivilligt. (Vi iagttager ham stadig for at se, om han er begyndt at spille med tungen). Al snaps var på husets regning, så vi skulle jo alle smage både den med hvepsene i, slangestykker i samt alm. Slangesnaps. Især er ristet slangeskind en delikatesse, det smager som flæskesvær, bare harlekin ternet! Alle dvs. uden Bodil, som desværre havde det dårligt pgr. den fugtige varme tilbage her i Hanoi fra bjergenes friskhed. 9. brev 11.05.02 fra Hanoi til Halong Bay Torsdag 09.05.02 Halong Bay udflugt: Pakkede igen en mindre kuffert til 3 dage på Cat Ba. Afgang med forsinkelse, da taxaen skulle afhente familien Trang, som Henning har inviteret med til Cat Ba. Vi kørte turen til Halong Bay ca. 7 timer m. ophold i et handivcap handicraft værksted m. broderede malerier etc. I Halong Bay blev vi indskibet og sejlede de 4 timers sejlads til øen Cat Ba i den berømte Tonkin Bugt. Mulighed for at bade fra skibet, hvilket dog kun mændene benyttede sig af. Stærk strøm. Meget smukke klippeformationer, vi gjorde holdt og var oppe i en drypstenshule på vejen, og det blev øsende regnsvejr. Dejligt hotel med balkon, hvorfra udsigten til de maleriske fiskerbåde med de specielle vifteformede røde sejl var et betagende syn. Spadserede i regnvejr ad promenaden langs kajen. 10. brev 12.05.02 Bjergbestigning i Cat Ba. Billeder fra Halong Bay

Fredag 10.05.02
Cat Ba: I dag skulle vi på den tur i Nationalparken, som vi havde valgt, som den lette ”short trek”. Det viste sig at blive noget af et mareridt, en veritabel bjergbestigning, men uden hakker og reb og andet nødvendigt udstyr! Det havde regnet hele dagen før, og de nøgne klipper var glatte og slibrige, turen gik op og op og blev stadig mere dramatisk. Det viste sig, at vi havde taget det forkerte spor, et skilt fortalte bagefter, at det netop var ”the short cut”, som kan være ”slippery after rain fall”. Og det tør siges – vi fulgte skridt for skridt hinandens fodtrin opad, og en forkert sat fod kunne blive fatal. Det var vores guide Khaou, som førte turen, og selv Henning sagde, det var en misforståelse. Da vi omsider nåede toppen m. livet i behold, var det en meget lille platform højt hævet over trætoppene, men man turde dårligt røre sig for at beundre den smukke udsigt og tænkte kun på, hvordan vi mon overhovedet skulle komme helskindet ned igen. Min puls måltes af Bodil (kyndig sygehjælper) til 128, og knæene rystede under os. Det gik da også galt under nedstigningen: Bodil gled, faldt og fik skader på ben, arm og måske en brækket albue. Ikke noget for folk i vores alder, men bagefter er det jo fantastisk at tænke på: farmor som bjergbestiger. Hvad guiden har bildt sig ind er os stadig en gåde. Den berømte Samaria kløft på Kreta er vand ved siden af dette bjerg. Henning siger, det mindede om turen over øen sidste år - den mindes nogle af jer derhjemme nok! Lejede om eftermiddagen en båd og sejlede ud til perlefiskerne. Dejligt at få dulmet nerver og muskler og bare glide af sted og se på fiskernes husbåde. Og det har jo nok betydet en hel månedsløn for den bådejer, som blev den heldige. Om aftenen var vi inviteret til at besøge James fra videoen fra Region Rejser. Se den. (Han er stadig ansat i rejsebureauet, Jens Erik! Tak for din hilsen). Vi tog derud på motorcykler (igen!) og det var et meget fattigt hjem, hvor vi fik hans rystende historie (som vi havde hørt noget lignende i Hoi An hos lærerinden Li-En) om en far som i 1976 under hungerkatastrofen forlader kone og børn,.flygter og får en ny kone i Houston i USA, sønnen James bliver bådflygtning til Hong Kong, skibet kæntrer, James er eneste overlevende osv. osv. Den lillebitte mor var noget af det rankeste og mest værdige, man kan tænke sig, fin hud, pæne tænder trods fattigdommen, og den lille datter blev til ære for gæsterne hevet op af søvnen og overhørt kærligt i engelske gloser. Den familie ved om nogen, hvad det betyder for hendes fremtid at lære noget. Han stiller i rejsebureauet fra 7 – 22,30 og tjener 30 $ om md. Rystende. (Lægen i Hoi An havde 55 $ pr. md). Hvor er vi dog heldige at være født i smørhullet lille DK.