Hanoi 3
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHue Hanoi Tam Coc Mai Chau Sa Pa/Bac Ha Hanoi 2 CatBa Afslutning
Hanoi 2


English version




Mandag 6 maj
Vi fik 3 rum, gode værelser. Alle tænkte kun på at komme op og sove, så et bad og nyt tøj på. Vi går fra hotellet kl. 9.00. Dvs vi skal først leje cykler. Vi fik cykler og cyklede til Kunstmuseet. Her satte vi 1 time af. Det er et meget flot museum, så er man kunstinteresseret, er det nok lige lidt nok, hvis man skal se det hele. Men man kan tage derhen igen. Vi har et par dage uden det store program. Derefter cykeltur Vestsøen rundt, en tur på ca. 15 km, en meget smuk tur. Når først vi når søen, cykler vi langs vandet hele tiden. Vi havde en lille pause, hvor vi nød stilheden, udsigten og den svage brise fra vandet. Der blev også en lille pause ved en pagode. Man kan se på boderne og spisestederne, at der kommer mange mennesker her. I toppen af Vestsøen kørte vi forbi et stort vandland. Det var her vi spiste med Kien Anh den 24/4. En dejlig tur, ikke den store trafik, behagelig temperatur, en smuk og god tur. Vi spiste frokost på restaurant KoTo ved litteraturmuseet. Var tilbage på hotellet klokken 14.07. Alle havde nu nogle timer til at gå rundt, inden vi skulle være klar kl. 18.00. Vi ville blive hentet af smedemester Thang. Her fik vi et flot måltid med masser af rødvin, øl og Coca Cola. Der var virkelig gjort meget ud af det. For mig var det dejligt at gense Thangs niece Bich, som nu er 29 år, har 2 sønner. Det var Bichs mand, der hentede os. Første gang, jeg så Bich, var i 2001. Jeg havde inviteret Oanh med. Det giver en bedre sprogforståelse. Det var kun Bich, som talte godt engelsk. Oanh var en stor hjælp. Hun taler et flydende godt engelsk. Det blev et vellykket måltid. En lang dag, men spændende dag. Vi måtte igen konstatere, at kræfterne var brugt op, så vi godt trætte kunne gå i seng. Godt brugte på en fornuftig måde.

Trafikkaos i Hanoi


Stor kunst på kunstmuseet

Udsigt mod øst over West Lake med Hanoi i baggrunden
Thang og hans 2 børn: Kien og Thu
Thang og hans 2 børn: Kien og Thu(2009)

Thang

Tirsdag 7 maj
Det er gruppens fridag. Alle laver det, man har lyst til. Jeg skal mødes med unge studenter kl. 9.00, men pga ekstra forelæsninger kunne de ikke komme. Jeg besøgte flere jeg kender, var på Oanhs arbejdsplads og spiste frokost nær hendes arbejdsplads. Pga studenternes svigt, havde jeg tid til at finde en ny restaurant. Jeg håber, alle har fået noget positivt ud af dagen. Vi går ud og spiser klokken 20.00. Det var en ny restaurant, som jeg ikke havde været på før. Masser af velsmagende mad. Oanh og hendes veninde fra rejsebureauet var med. Vi slutter hos Knud og Lene til en kop kaffe. I morgen bliver også en fridag.

Oanh Le

Backpackers hjørnet

Onsdag 8 maj
Var igen en afslappende dag. Jeg startede med at lede efter nye cykeludlejningssteder. Fandt 2 steder, som jeg skal afprøve senere. Bestilte bord ved søen “Hoakim Lake” i underetagen. Spiste frokost med Oanh og Thuy. Thuy fortalte mig, hun og hendes mand tager med til Halong Bay og Cat Ba. Khoa har sagt ja. Der skal jo være plads på båden. Houng ringede til mig. Houng er Hangs lillesøster. Hang studerer i USA. Lene skrev rapport hjem, så hjemmesiden nu er opdateret til 8/5. Jeg har som de andre slappet af. Vi har også set alt, som står i programmet. Vi går ud for at spise kl. 19.30. Jeg skal først mødes med de unge studenter den 20/5. Spisestedet i underetagen har en flot beliggenhed, men maden er ikke den bedste. Vi sluttede med kaffe hos Knud og Lene.

Bachpackers
<