Hue
Indhold 
SaigonNha TrangHoi AnHueHanoiSa Pa/Bac HaHalong BayHanoi igen
Hue



Lørdag 16/9
Afsked med Hoi An og Hai Ten hotel. Nu går turen til Hue. Vi havde en fin tur. Først gennem Da Nang og så op over Havan passet. Det er en snoet vej op og en snoet vej ned af bjerget. Vejret er fint, men der var varme dis, så det var svært at tage billeder. Jeg har lejet cykler, så vi kan komme ud og se noget. Denne gang med meget fine cykler. Vi starter kl. 13.00 med 4 cykler og en cykeltaxa. Gorm er ikke blevet sin skade kvit, men det går bedre. Første stop de døves restaurant. Vi fik alle en let ret, og vi kørte videre til det gamle kongepalads. Ærgeligt at USA bombede det under krigen. Jeg har været der 9 gange. Det er stadig flot, og der blev taget mange billeder.
Kongebyen

Nu var klokken tæt på 15.30. Nu skulle alle have love til at gå på egen hånd. Jeg havde en aftale med det lokalt TV. De vil lave optagelser, når vi i morgen rejser med tog til Hanoi.
TV journalist og Henning

I aften skal vi spise på en fin restaurant og have mange retter mad. Ole skal være konge og Hanne være dronning. Vi andre skal være mandariner.
Hanne og Ole

Anh kan desværre ikke deltage, men kører blot med ud til restauranten. Det er ikke så lang en cykeltur, men alligevel for langt at gå. Først skulle der laves et gruppebillede. Derefter et billede af den flotte indmarch i den store sal, hvor alle der spiste måbede, idet de så vores indtræden. Vi kom ind i vores eget lokale med aircondition. Her blev vi modtaget af 4 musikanter og 3 piger, der underholdt os under hele spisningen. Kl. 10.30 var vi hjemme ved vores hotel. Alle var trætte ved tanken på en lang dag i morgen. Vi skal tidlig op og spise morgenmad kl. 6.30. Vi kører på cykel fra hotellet kl. 7.15. Vi kører nu ned til den båd, som jeg har lejet. Første stop bliver Ten Mu pagoden, et fredfyldt sted.
Tien Mu pagoden
Tien Mu pagoden
Mere om Ten Mu pagoden
Det var fra denne pagode, at en munk kørte til Saigon. Han gik ud foran præsidentpaladset og hældte benzin over sig og tændte ild til. Med denne begivenhed kom der så mange protester fra hele verden, at Diem styret faldt. Det var reeelt USA, der afsatte ham. Diem var katolik og de fleste i Vietnam er budhister. Dette skete i 1968.

Søndag 17/9
Vi kørte fra hotellet kl. 7.15 og havde gode cykler. Jeg havde bestilt en stor båd, så der var plads nok. Tøjdamen fra tidligere år var der også. Lone og Hanne købte ind, hvorved Lones kuffert var ved at sprænges. Det er meget fine ting hun har købt.
På duftenes flod

Første stop på duftenes flod var Ten Mu pagoden. Den var desværre under restaurering. Men alligevel et flot sted. Her er meget fredfyldt. Hvis vi havde mere tid kunne vi nemt sidde og meditere her. Næste stop Ming Mang mausoleet, som ligger i en stor park. Dette er et sted mange vietnamesere tager på udflugt til. De har mad med og hygger sig. Et mausoleum i hyggelige smukke omgivelser. Det blev påbegyndt 1840 et år før Ming Mangs død og fuldført 1843.
Ming Mang mausoleet
Ming Mang mausoleet


Vi sejlede over floden. Sidste stop Kai Diem mausoleet. Det blev fuldført 1931. Det er et helt andet mausoleum og ligger 3 km op af bjerget. Ole blev på båden. Gorm tog en motorcykel. Hanne, Lone og jeg cyklede de 3 km op til Kai Diem. Det er et mausoleum lavet af sten lidt råt. Vi gik de mange trin op, og der er rigtig mange trin. Øverst, hvor selve mausoleet er, er der store mosaikker meget flot.
Khai Dinhs mausoleet

Mere om Khai Dinh
Vi købte en vand ved de damer, som passede vores cykler. Tilbage til båden og ud på vandet. Vi fik frokost og mange spændende retter. Jeg betalte. Vi skulle nu tilbage til Hue. Gorm havde taget en motorcykel. Ole, Hanne, Lone og jeg cyklede nu tilbage til Hoa Hong, som er vores hotel i Hue 10 km væk. Mit værelse skulle alle benytte til bad. Vi havde god tid. Toget kører kl. 16.39, så vi skal først fra Hoa Hong kl. 16.00. Der var bestilt 7 cykeltaxaer. En til hver af os og 2 til kufferterne. På banegården ventede mine venner fra Hue: Phung og Nam og deres datter. De havde en gave med: 2 specielle flasker kongevin. Toget var 10 min forsinket. I morgen er vi i Hanoi.